Intro til undervisningsforløbene
Del

Kære voksne,

Undervisningsforløbene og aktiviteterne på denne hjemmeside er udviklet som inspiration til jer og er tænkt som et supplement til det arbejde, I allerede laver.  Forløbene er ikke udtænkt til at stå alene, men giver mulighed for at inddrage Limfjorden som tema i undervisningen/aktiviteter på tværs af fag og aldersgrupper.

Vi anbefaler, at I bringer jeres faglige ekspertise i spil, når I anvender materialet, og at I tilpasser forløbene til børnenes/ de unges behov, niveau og interesse. Alle forløb er fleksible og kan tilpasses, så de passer til netop den kontekst og aldersgruppe, I arbejder med.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er nødvendigt at gennemføre alle aktiviteter i et forløb. I kan frit vælge de dele, der giver mest mening for jeres forløb.  Derudover opfordrer vi til, at I lader jer inspirere på tværs af alderstrin og fagområder, da mange ideer kan være relevante på flere niveauer eller i tværfaglige sammenhænge.

Vi håber, at materialet vil give jer og jeres børn/unge nye perspektiver og oplevelser med Limfjorden som en central og inspirerende ramme for læring.

God fornøjelse med forløbene!

 Med venlig hilsen
Team Ophav Limfjorden – Læring i fjordkanten

Del denne side

Kontakt

Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900

E: tmkr@morsoe.dk

Copyright © OPHAV LIMFJORD 2022