Sikker indsamling af muslinger og skaldyr til spisning

Link til Fødevarestyrelsen muslingeovervågning og udmeldinger her

Find oversigten over åbne fiskeriområder her

Del

Muslinger og østers kan spises året rundt, men de er som regel bedst om vinteren og starten af foråret. I det sene forår og om sommeren har muslingerne lige gydet, hvilket resulterer i et lavere kødindhold og dermed er muslingen knap så velsmagende.

Når man tilbereder skaldyr, er det vigtigt at stole på sine sanser! Hvis skaldyrene lugter friskt af havvand, kan man indtage dem. Men hvis de smager mærkeligt, så spyt dem ud!

Før man indsamler muslinger, er det en god idé at tjekke for forekomster af fx giftige alger og E-coli-bakterier i det område, hvor I vil samle muslinger. Hvis der er rapporteret om toksiske alger eller E-coli, skal man enten finde et andet område eller vente til en anden gang. Denne information kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside ved at søge efter: "fødevarestyrelsen muslingeovervågning udmeldinger".

På fødevarestyrelsens hjemmeside ses de områder, der er åbne for muslingefiskeri, og som dermed er testet for giftige alger eller bakterier. Der er typisk tre udmeldinger: høst, fiskeri og vandindtag, og der kommer en ny udmelding fredag eftermiddag.

Her ses et billede af Fødevarestyrelsens oversigt og en vejledning i hvordan den skal læses

Det er ikke alle områder, der testes hver uge. Det er kun de områder som fiskes af de kommercielle muslingefiskere i den kommende uge som testes. Hvis det område du ønsker at anvende ikke er blevet testet, så kig på de omkringliggende områder og lav en vurdering herudfra. 

Bruge din sunde fornuft, når du skal ud og sanke muslinger og østers.

Find oversigten over de åbne områder for fiskeri her

Her ses et eksempel på et kort over fordelingen af områder for muslingefiskeri i Limfjorden
Del denne side

Kontakt

Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900

E: tmkr@morsoe.dk

Copyright © OPHAV LIMFJORD 2022